Årsplan
Vi har en årsplan, hvor vi har nedfældet alle vores bedste aktiviteter og lege, hvor det er delt op i årets måneder. Årsplanen bruger vi til at planlægge året gang og aktiviteter, men med mulighed for at gribe børnene spor og arbejde ud fra børnenes ideer og antagelser i stedet for.
Fødselsdage
Fødselsdage er vigtige for børn. Vi vil gerne fejre børnenes fødselsdage i Naturbørnehaven, det kan være både med eller uden jer som forældre, det er op til jer. I er velkomne til at medbringe bagværk, kagemænd m.m. MEN endelig ikke for meget - spørg eller kig på vores madpolitik. Vi vil også meget gerne komme til fødselsdag hjemme hos barnet.
Traditioner
Vi har mange traditioner i børnehaven. Ofte er de i forbindelse med en bestemt årstid eller periode i året. Fx holder vi fastelavnsfester, hvor børnene inviterer deres bedsteforældre til et brag af en fastelavnsfest, op til jul, holder vi en julearrangement i Naturbørnehaven med børn og forældre. Hvert år tager vi til julegudstjeneste i kirken med sang og fortællinger. Vi afholder også kaffedage, arbejdsdag og sommerfest.