Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dyrehold i Naturbørnehaven

Gederne

Gederne er vores store besætning. Med geder følger mange rutineopgaver med hensyn til fodring og pasning i øvrigt. Pasningen foregår i et fællesskab børn og voksne imellem. Dyrene er ikke bare klappe/kæledyr, men også levende væsener, hvor børnene oplever at vi har ansvar for deres ve og vel. I weekender er det børn og forældre der på skift har ansvaret for fodringen. Det betyder at man skal fodre 1-2 gange i løbet af de ca. 3 år barnet er i Naturbørnehaven.

Høns og æg

Hønsene er vores produktionsdyr, de lægger æg. Æggene får børnene med hjem til husholdningsbrug. I løbet af foråret ruger vi også kyllinger ud, plejer og passer dem – og putter dem i suppegryden, når de er klar dertil.

Snegle, fisk og andet allergivenligt kryb

Snegle, akvariefisk, vandrende pinde og andre spændende smådyr har vi periodevis. Pasningen i dagligdagen er altid spændende for børnene, men vi har også mange gode og spændende projekter omkring dyrenes historie, levevis m.m.

Fodring i weekender - sådan gør I:

Gederne:

1 kop foder i hvert fodertrug. Gederne foder er i den blå tønde, nr. 3 fra venstre.

Høhækken fyldes med hø

Vandet efterses for snavs og efterfyldes.

Kaninerne:

Skålen fylde op 3/4. Foderet er i den blå tønde, længst til højre.

Høhækken fyldes med hø.

Drikkeflasken fyldes med vand.

Hønsene:

Hønsene mangler som regel ikke noget, men kig gerne efter om de skal have mere vand.

Husk at tage æg med hjem.

Vand:

Vandet slukkes i vinterhalvåret, og derfor får I en dunk med hjem til vand.

Ved spørgsmål kan Iben kontaktes på 40973412.