Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fysiske rammer

Masser af plads til udvikling

I Naturbørnehaven har vi skabt rammer, der giver børnene mulighed for at udfolde sig og udvikle sig – både inde og ude. Med ca. 600 m² indendørs og to store legepladser har vi plads til både leg, læring og fællesskab.

Rum til læring og trivsel

Vores huse rummer mange forskellige læringsmiljøer, indrettet efter NEST-principperne, så børnene oplever struktur, tryghed og mulighed for fordybelse. De mange rum giver os mulighed for at arbejde i små grupper, hvor vi styrker relationer, trivsel og udvikling.

Indretningen understøtter børns behov for både ro og aktivitet – og giver plads til kreativitet, leg og læring i hverdagen.

Legepladsen – natur som læringsrum

Udenfor venter vores naturlegeplads med skov, urtehave og stald. Her får børnene mulighed for at opleve naturen tæt på, passe dyr og dyrke jorden. Vi har også et stort cykelskur med køretøjer og en udendørs dukkekrog, der indbyder til samarbejde og sociale fællesskaber. Vi sikrer at der altid er legestationer klar til børnene, så det er tydeligt for dem hvad de har af muligheder for leg.

Urtehaven og dyreholdet giver børnene konkrete erfaringer med bæredygtighed og naturpleje – og styrker deres forståelse for miljøet. Naturbørnehaven har Friluftsrådets Grønne Flag som bevis på, at vi arbejder aktivt med grønne værdier.