Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kort om Naturbørnehaven

Tryghed og udvikling

I Naturbørnehaven ser vi børn som kompetente og nysgerrige individer, der udvikler sig bedst i trygge og inspirerende fællesskaber. Sammen med jer forældre skaber vi rammer, hvor børnene gennem leg, oplevelser og relationer får erfaringer, der styrker deres trivsel og udvikling.

Vi arbejder med læringsmiljøer, der giver plads til både selvstændighed og samarbejde. Børnene lærer at tage hensyn til hinanden og udvikler sociale kompetencer, som er vigtige for deres videre liv. Vores mål er, at hvert barn føler sig set, hørt og accepteret i hverdagen.

Plads til leg og fællesskab

Vi har masser af plads til leg og fordybelse – både ude og inde. Naturbørnehaven har to huse  og derved mange m2 med mange gode rum med plads til leg og fordybelse. Børnehaven er pt. normeret til 75 børn, men det mærkes ikke, da vores fysiske rammer er fantastiske, både inde og ude. Fx har børnehaven dyrehold, urtehave og to stor legeplads, der giver mulighed for motoriske udfordringer og små, uforstyrrede legefællesskaber.

Børnene har tilknytning til en af vores tre stuer: Blommestuen (yngste), Æblestuen (mellemgruppen) og Jordbærstuen (ældste). Vi arbejder også i mindre grupper, hvor børnene kan lege, øve færdigheder og fordybe sig i lege og aktiviteter tilpasset deres udviklingstrin.

Natur og udeliv som læringsrum

Udelivet er en vigtig del af vores pædagogik. Vi bruger naturen som ramme for både oplevelser, leg og læring – i skoven, på legepladsen og i nærmiljøet. Her får børnene mulighed for at udforske, lege og lære i fællesskab. Vi skaber en balance mellem aktive udeaktiviteter og stille indendørs stunder, så alle børn trives.

Leg som fundament

Legen er børns vigtigste læringsform. Vi voksne styrer ikke legen, men vi skaber rammer, der giver plads til fantasi, samarbejde og udvikling. Vores mål er at styrke børns robusthed og livsduelighed, så de er godt rustet til fremtidens krav.

Vi arbejder også med miljøbevidsthed og bæredygtighed gennem dyrehold, urtehave og projekter som affaldssortering og naturpleje. Naturbørnehaven har Friluftsrådets Grønne Flag som bevis på vores engagement i natur og udeliv.


Målrettet pædagogik og gode relationer

Vi bruger pædagogiske metoder, der styrker børns sociale kompetencer og empati, bl.a. Fri for mobberi. Når konflikter opstår, hjælper vi børnene med selv at finde løsninger – det styrker deres selvstændighed og sociale forståelse.