Forældresamarbejde – sammen om børnenes trivsel
I Naturbørnehaven vægter vi samarbejdet med jer forældre højt. Det er en vigtig del af vores fælles ansvar for børnenes trivsel, udvikling og glæde i hverdagen. Vi ønsker en åben og tillidsfuld dialog, hvor alle føler sig velkomne til at dele ideer, stille spørgsmål eller komme med bekymringer.
Vi forventer, at I som forældre bakker op om vores grundlæggende værdier: en sund børnehavetid med masser af frisk luft, skovture, udeliv og en god madkultur uden slik og lignende.
Åben kommunikation
Hvis I oplever ændringer i jeres barns adfærd, eller barnet giver udtryk for noget, der undrer jer, opfordrer vi jer til at kontakte os. Ligeledes orienterer vi jer om, hvad vi ser i hverdagen, så vi sammen kan skabe de bedste forudsætninger for trivsel og udvikling.
Vi kommunikerer via Aula, men I er også velkomne til at ringe, hvor I kan give besked om sygdom, afhentning og legeaftaler. Her deler vi også nyhedsbreve fra stuerne og generel information.
Når mit barn bliver syg
Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Børn med feber (38 °C eller derover) eller svækket almentilstand skal holdes hjemme, indtil de kan deltage i dagligdagen. Sygdom registreres på Aula, men ved smitsomme sygdomme bedes I kontakte os direkte på 99 82 5241..
Forældresamtaler
I løbet af børnehavetiden har vi følgende samtaler:
- Opstartssamtale, inden barnet starter
- Opfølgningssamtale inden 6 måneder
- Samtaler efter behov.
- Kom endelig til os, hvis I har brug for at tale om noget.